Forretningsmodellen trin for trin gennemgår 10 trin i udviklingen af en succesfuld forretningsmodel med Business Model Canvas.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  1. Udfyld Kundeprofilen i Value Proposition Canvas
  2. Udfyld Værdiudsagnet i Value Proposition Canvas
  3. Udfyld forsiden af Business Model Canvas
  4. Udfyld bagsiden af Business Model Canvas
  5. Udfyld Business Model Environment
  6. Brug de fire spørgsmål til innovation af forretningsmodellen
  7. Prototyping af forretningsmodellen
  8. Hypoteser for og validering af forretningsmodellen
  9. Succeskriterier for din forretningsmodel
  10. Tre perspektiver på din forretningsmodel

Forretningsmodellen trin for trin

Denne blogserie har gennemgået de tre værktøjer Business Model Canvas, Value Proposition Canvas og Business Model Environment, samt hvordan du skaber innovation af forretningsplanen. Men hvor skal du starte og slutte i rejsen mod din forretningsmodel?

Business Model Canvas er det centrale element i din forretningsmodel, mens du kan zoome ind på dit værdiudsagn og kundens kundeprofil i Value Proposition Canvas og zoome ud på konkurrenterne og markedet i Business Model Environment. Processen er derfor ikke lineær, da de tre modeller, og elementerne i hver model, relaterer til hinanden.

På trods af dette er her 10 trin til at udarbejde din forretningsmodel trin for trin – da mange har brug for en rettesnor i arbejdet med forretningsmodeller.

1. Udfyld Kundeprofilen i Value Proposition Canvas

Første trin er at udfylde Kundeprofilen i Value Proposition Canvas, for at komme i dybden med din forståelse af kunden. Du starter her, så du undgår at fokusere for meget på, hvordan din virksomhed og branchen plejer at gøre, og for en forståelse for problemet, inden du udvikler løsningen.

2. Udfyld Værdiudsagnet i Value Proposition Canvas

Andet trin er at udfylde Værdiudsagnet, for at beskrive hvordan din virksomheds løsning løser kundens problemer. I stedet for at fokusere på produktet/servicens egenskaber og fordele, er fokus i stedet på det udbytte kunden opnår.

Stop op! Er der et match mellem Kundeprofil og Værditilbud?

Inden du går videre til tredje trin, skal du sikre dig at der er et match mellem Kundeprofil og Værditilbud. Hjælper din virksomheds produkt/service kunden med at udføre sine opgaver? matcher dine smertestillere kundens smerter? og hjælper dine gevinstskabere kunden med at opnå sine gevinster?

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din forretningsmodel. Gnist Marketing er certificeret i både Business Model Canvas og Value Proposition Canvas gennem Strategyzer, virksomheden der står bag værktøjerne.

3. Udfyld forsiden af Business Model Canvas

Tredje trin er at udfylde forsiden i Business Model Canvas; felterne Værdiudsagn, Kundesegment, Kunderelation, Kanaler og Indtægter. Du kender allerede matchet mellem dit Værdiudsagn og Kundesegmentet, men hvilken relation og kanaler vil det kræve? og hvilken indtægt og indtægtsmodel er passende?

4. Udfyld bagsiden af Business Model Canvas

Fjerde trin er at udfylde bagsiden i Business Model Canvas; felterne Aktiviteter, Ressourcer, Partnere og Omkostninger. Med forsiden på plads kan du beskrive, hvad det kræver at levere dit Værdiudsagn til Kundesegmentet, hvem der skal hjælpe dig, og hvilke omkostninger det vil betyde?

Stop op! Kan du tjene penge på din forretningsmodel?

Inden du går videre til femte trin, skal du sikre dig at du kan tjene penge. Det lyder simpelt, men er dine indtægter større end dine udgifter?

5. Udfyld Business Model Environment

Femte trin er at udfylde Business Model Environment, så du får et overblik over markedet og konkurrenternes påvirkning af din forretningsmodel. Her er det vigtigt både at tænke på den nuværende situation, men også ud i fremtiden, for at identificere trusler og muligheder.

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din forretningsmodel. Gnist Marketing er certificeret i både Business Model Canvas og Value Proposition Canvas gennem Strategyzer, virksomheden der står bag værktøjerne.

6. Brug de fire spørgsmål til innovation af forretningsmodellen

Sjette trin er at besvare de fire spørgsmål i Four Action Framework, for at undersøge hvordan du kan skabe innovation af din forretningsmodel. Hvad er branchenstandarden i de forskellige elementer af din forretningsmodel, og kan du tilføje, fjerne, forøge eller reducere dem?

Stop op! Er der et hul i markedet og et marked i hullet?

Inden du går videre til syvende trin, skal du sikre dig at der er et marked for dit produkt eller service. I jagten på et hul i markedet, kan man blive forblændet af innovation – så husk på kundens opgaver og behov.

7. Prototyping af forretningsmodellen

Syvende trin er prototyping, hvor du undersøger om dit produkt/service fungerer som ventet, og markedet reagerer som håbet. Prototyping handler om at teste, tidligt og billigt, f.eks. gennem modeller, brugerundersøgelser eller landingpages der simulerer købsprocessen.

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din forretningsmodel. Gnist Marketing er certificeret i både Business Model Canvas og Value Proposition Canvas gennem Strategyzer, virksomheden der står bag værktøjerne.

8. Hypoteser for og validering af forretningsmodellen

Ottende trin er hypoteser og validering, hvor du undersøger hvad der kræves for at forretningsmodellen lykkedes, og hvordan du kan bevise det. Hypoteser er centrale antagelser, der skal være korrekte for at din forretningsmodel kan virke, mens validering bekræfter at forretningsmodellen virker.

9. Succeskriterier for din forretningsmodel

Niende trin er beregning af succeskriterierne for din forretningsplan. Selvom dine indtægter er større end dine omkostninger, skal din forretningsplan stadig kunne skaleres. Hvor mange kunder skal du have, hvad skal prisen være, og kan du beregne dette på forhånd?

10. Tre perspektiver på din forretningsmodel

Tiende trin er at sikre at din forretningsmodel er hele besværet værd. Det gør du gennem tre perspektiver; menneskeligt (er der brug for det), teknologisk (kan vi gøre det) og forretningsmæssigt (bør vi gøre det). Der skal altså både være et behov, en realistisk løsning du kan levere, og en økonomisk gevinst i sidste ende.

Hvad så nu?

Kom ud af bygningen! Det er utroligt vigtigt at få feedback på din forretningsmodel så hurtigt som muligt. Du bliver skarpere af at pitche overfor andre, og det tvinger dig til at justere på din forretningsmodel inden du bliver alt for forelsket i den færdige forretningsmodel.

3 ting du kan gøre i dag

  • Gennemgå de 10 trin fra start til slut
  • Kom ud af bygningen og få en masse feedback
  • Gennemgå de 10 trin igen, baseret på din feedback

Dette blogindlæg er en del af guiden omkring forretningsmodel for begyndere:
1. Hvad er en forretningsmodel?
2. Business Model Canvas
3. Value Proposition Canvas
4. Business Model Environment
5. Innovation af forretningsmodellen
6. Forretningsmodellen trin for trin (dette blogindlæg)