Inbound Marketing for begyndere hjælper dig med at føre din målgruppe igennem metodens fire faser, så de går fra fremmede til ambassadører.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  • Inbound Marketing for begyndere
  • Inbound Marketing modellen
  • 3 trin til succes med Inbound Marketing

Inbound Marketing for begyndere

Inbound Marketing for begyndere gennemgår de fire faser og fem typer i modellen, samt ser på typiske kanaler og metoder. Inbound Marketing står i kontrast til Outbound Marketing, og kræver både tålmodighed og planlægning, da det er en langsigtet strategi.

OBS: Inbound Marketing modellen indeholder traditionelt fire faser gennem en marketingtragt. HubSpot har dog indenfor de sidste par år erstattet modellen med et hjul, der indeholder tre faser og kunden i hjulets centrum. Dette blogindlæg bruger modellen med fire faser, da den viser en lineær rejse, som egner sig mest til Inbound Marketing for begyndere.

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med Inbound Marketing.

Inbound Marketing modellen

Inbound Marketing for begyndere indeholder fire faser; tiltræk, konverter, sælg og forstærk. Målgruppen forvandles gennem de fire faser fra fremmed til besøgende, fra besøgende til kundeemne, fra kundeemne til kunde og endelig fra kunde til ambassadør.

Inbound Marketing Model

Tiltræk: fra fremmed til besøgende

I første fase af modellen, tiltrækning, forvandler du fremmede til besøgende på vores hjemmeside. Men på trods af navnet “fremmede”, bør du have en klar definition af målgruppen, så du ikke bare får en masse ubrugelig trafik til hjemmesiden. Inbound Marketing handler om at skabe indhold der både er værdifuldt og relevant – og der skal derfor være et match med målgruppen, og hvad de efterspørger.

I tiltrækningsfasen er fokus derfor på at levere relevant indhold, når målgruppen efterspørger dette. Det kan eksempelvis ske med søgemaskineoptimering, der målrettes efter målgruppens søgninger på deres udfordringer og behov – altså i starten af deres købsrejse.

Relevant indhold for målgruppen, er generelt uddannende og kan være både blogindlæg, podcasts og video. Du kan ligeledes tiltrække målgruppen ved at promovere dit indhold på sociale medier, ved hjælp af Social Media Marketing.

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med Inbound Marketing.

Konverter: fra besøgende til kundeemne

I anden fase er målgruppen typisk besøgende på din hjemmeside, og målet er nu at konvertere dem til et kundeemne. Et kundeemne er en person som har vist interesse for din virksomheds produkter eller services, og inddeles ofte i kolde og varme kundeemner, afhængig af interessen.

Indenfor Inbound Marketing tilbydes de besøgende yderligere relevant og værdifuldt indhold, i bytte for deres kontaktoplysninger. Det sker ofte ved at du udfylder en formular for at få adgang til downloads som e-bøger eller adgang til et gratis webinar. Denne konvertering sætter store krav til dine landingssider, call-to-actions og formularer.

Sælg: fra kundeemne til kunde

Tredje fase af metoden handler om at gøre kundeemnet til betalende kunde. I begyndelsen af denne fase bør fokus være på relationspleje, inden fasen afsluttes med salget. Kundeemnet har nu vist betydelig interesse for din virksomhed, men du bør stadig sikre dig kundeemnet har fået den information og hjælp de efterspurgte tidligere.

Gennem workflows og automatisering kan du levere yderligere indhold, der passer til emner kundeemnet tidligere har efterspurgt – f.eks. baseret på åbning af email nyhedsbreve eller andre handlinger. Gennem denne proces, og evt. automatisering, kan du opnå stor viden om dit kundeemne, hvilket i sidste ende fører til et succesfuldt salg for begge parter.

I mange virksomheder opdeles salg og marketing mellem personer eller hele afdelinger, hvilket stiller store krav til deling af information om kunden. Det kan derfor være essentielt med god datadisciplin i virksomhedens CRM-system, ligesom integration af systemet med hjemmesidens formular og nyhedsbrev platformen.

Kontakt Gnist Marketing og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med Inbound Marketing.

Forstærk: fra kunde til ambassadør

I fjerde fase er salget i hus, men rejsen slutter ikke her. For at gøre kunden til ambassadør for virksomheden kræver det både fortsat relationspleje, men også forkælelse der skaber langvarrig loyalitet, i form af f.eks. kundeklubber og online fællesskab.

Først og fremmest bør du få en masse feedback fra dine eksisterende kunder i form af brugerundersøgelser, overvågning af sociale medier og besvare kundeanmeldelser. Kort sagt handler det om at møde kunden hvor de er, da det ikke er alle der kontakter dig direkte med deres udfordringer.

Kundepleje er ikke blot at løse kundens udfordringer når de sker, men også være proaktiv omkring hvordan du kan hjælpe dem med at opnå succes med dit produkt/services. Dette koncept kan illustreres med de tre ord kundesupport, kundeservice og kundesucces:

  • Kundesupport løser kundens problem, når det sker
  • Kundeservice fjerner blokeringer inden problemet sker
  • Kundesucces fører til høj tilfredshed, loyalitet og kundeambassadører

Når dine kunder opnår kundesucces, er det vigtigt at give dem muligheden for at dele deres succes med andre – det kan både være i form af online anmeldelser (Google/Facebook/Trustpilot).

3 trin til succes med Inbound Marketing

Hvis du skal have succes med Inbound Marketing kræver det, udover at hjælpe målgruppen gennem faserne, strategi, planlægning og mål.

Strategi

Først og fremmest skal du have en strategi inden du går i gang, i form af en marketing strategi, hvor du lærer din målgruppe og egen virksomhed at kende. Det er vigtigt at du kender din målgruppe og udformer en persona med deres demografiske data og udfordinger, så du ved hvem du forsøger at tiltrække med dit indhold.

Plan

Du bør lave en plan for alle aktiviteter i din Inbound Marketing strategi; både produktion af dit værdiskabende indhold, promovering overfor målgruppen og relationspleje af kundeemner og kunder. Planlægningen sikrer at du kontinuerligt får produceret indhold og husker kundeplejen i en travl hverdag.

Mål

Målsætning og måling er særligt vigtigt i Inbound Marketing, da du følger målgruppen over flere faser gennem flere kanaler. Først og fremmest bør du opsætte delmål, der måler når målgruppen skifter fase, så du kan følge deres rejse. Derudover kan Google Analytics, med målopsætning, give dig et stort indblik i hvilke faser du kan forbedre gennem konverteringsoptimering.

3 ting du kan gøre i dag

  • Gennemgå dine nuværende marketingkanaler og eksisterende indhold
  • Bliv 100% skarp på hvilket kundeværdi du giver til hvilken målgruppe
  • Planlæg hvilke platforme og personer der kræves i de fire faser